VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I Lov Nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen foretages følgende ændringer:
1.- I § 1 indsættes som stk. 3:
«Stk. 3.– Justitsministeren kan på Danmarks vegne i Rådet for Den Europæiske Union medvirke til vedtagelsen af en rådsafgørelse om ændring af Schengenkonventionens artikel 40, stk. 1 og 7.»
2.- I § 3 indsættes som stk. 4:
«Stk. 4.– Reglerne i stk. 1-3 gælder for de opgaver, som polititjenestemænd fra et andet Schengenmedlemsland udfører i Danmark efter konventionens artikel 40 som ændret ved den i § 1, stk. 3, nævnte rådsafgørelse.»
§ 2
Stk. 1.– Lovens § 1, Nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.– Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, Nr. 2.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 2. april 2003
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
Lene Espersen